Udseende. Attributter

Liv og legende. Skytshelgen

1. Apostle

Oftest med stort hår og fuldskæg, barfodede og iklædt kjortel og kappe. Bærer ud over det indivi­duelle attribut ofte en bog.

Apostlenes skæbne efter Jesu død kendes oftest kun som legender.

Andreas

X-kors.

Forlod sin fiskerbåd for sammen med sin bror Peter at følge Jesus. Prædikede evangeliet i Skytien og Grækenland, hvor han led martyrdøden ved korsfæstelse.

Bartholomæus

Kniv.

Prædikede i Indien og Armenien. Led martyrdøden ved flåning. Slagternes og skindernes skytshelgen.

Filip

Latinsk kors.

Prædikede muligvis i Frygien. Døde, muligvis som martyr, i Hierapolis.

Jakob den Yngre

Valkestok.

Efter Jakob den Ældres død overhovede for menigheden i Jerusalem. Dræbt med en valkestok i år 62.

Jakob den Ældre

Hat med opkrammet skygge og påsyet ibskal, vandrestav.

Bror til Johannes. Prædikede i Syrien og Judæa. Henrettet med sværd under Herodes. Hans grav i Santiago de Compostella var et af middelalderens vigtigste pilgrimsmål.

Johannes

Skægløs yngling. Kalk.

Den discipel Herren elskede. Iflg. traditionen forfatter til Johan­nes­skrifterne i NT. Uskadeliggjorde giften i det bæger, han skulle drikke af, ved at slå korsets tegn over det. Død 99 år gammel i Efesus.

Judas Thaddæus

Kølle.

Prædikede evangeliet i Persien sammen med Simon. Døde martyrdøden ved kølleslag samme dag som Simon.

Matthias

Økse.

Valgt til apostel i stedet for forræderen Judas Iskariot. Henrettet i Jerusalem ved halshugning.

Matthæus

Apostel og evangelist.

Sværd eller hellebard, bog. Ofte skægløs og præsteklædt i amictus, alba, casula og sko. Som evangelist tillige med en engel eller et menneske. På Århustavlen med doktorhat og skrivetøj.

Tolder, også kaldet Levi. Iflg. traditionen forfatter til Matthæus­evangeliet. Prædikede i Etiopien, hvor han fandt martyrdøden.

Paulus

Sværd.

Kristenforfølgeren der blev kristenforkynder, kirkens første store teolog. Grundlagde mange menigheder i Lilleasien og Grækenland. Henrettet ved sværd i Rom o. år 64.

Peter

En eller to nøgler.

Oprindeligt hed han Simon. Jesus kaldte ham den klippe, kirken skulle bygges på og overdrog ham nøglemagten til at binde og løse, den magt pavestolen siden tiltog sig.

Simon

Sav.

Drog med Judas Thaddæus til Persien, hvor de fandt martyrdøden samme dag, Simon ved at blive savet igennem.

Thomas

Spyd eller vinkel.

Tvivleren. Drog som apostel til Indien, hvor han byggede kirker. Led martyrdøden ved at blive gennemboret med spyd.

Se Hadrian

1) se Jerusalems skomager.

2) Persisk konge, forekommer på alterbordsforside fra Asminderød.

Agnes

Jomfru. Lam (latin: Agnus).

Jomfruhelgen, tro mod sin himmelske brudgom Kristus. Efter hendes martyrdød for sværd har hendes forældre et syn af hende med et snehvidt lam ved sin side, jf. Åb.5,6.

Alban, Englands første martyr

Muligvis afbildet som munk i Nørholm, som en ung helgen i Næstved S. Peder og som halshugget biskop i Odense Domkirke.

O. 300. Fandt martyrdøden ved halshugning. Knud den Hellige bragte relikvier af S. Alban til kirken i Odense. Odense Domkirke er indviet til ham.

Alexius

Pilgrimshelgen, pilgrimsklædt.

Maria Kleofas’ ægtemand. Se Hellige familie, Den.

Se under Kirkelærere.

Koneklædt. Med Maria og Jesusbarnet.

Jomfru Marias legendariske mor, gift med den gamle præst Joakim. I skam over deres barnløshed drager Joakim ud i ørkenen, men et englebud forener dem i den gyldne port i Jerusalem, og derefter undfanger Anna Maria.

Bispeklædt. Sjældent afbildet.

Danmarks og Nordens apostel fra 826.

Svin og T-stok.

O. 300. Eneboer og asket ved Det Røde Hav, overvandt de fristelser, som dæmoner udsatte ham for. Antoniterordenen fra 1095 tog navn efter ham.

Franciskanerklædt. Kru­cifiks og Jesusbarn på bog.

1195-1231. Franciskanermunk, missionær og en stor prædikant. Sammen med Frans af Assisi den vigtigste fran­ciskanerhelgen.

Jomfru. Tang med tand.

Jomfruhelgen. Led martyrdøden, hvori tandudtrækning indgik, i Alexandria i 249. Skytshelgen for tandpinte og tandlæger. Sjældent forekommende i Danmark.

Datter af kejser Diokletian.

S. Cyriacus uddrev en dæmon fra hende og døbte hende.

Se under Kirkelærere.

Se Kongernes Tilbedelse.

Se under Nødhjælpere.

Alternativt navn til en af Maria Kleofas’ sønner. Se Hellige familie, Den.

Munkeklædt. Abbedstav.

O. 480-547, oprindeligt eneboer, formulerede munkereglen: Bed og arbejd! Benediktinermunke var meget aktive i missionen.

Cistercienserabbed.

Klædt i cisterciensernes (hvide) ordensdragt.

1090-1153, reformerede benediktinerordenen bl.a. ved at grundlægge klostret i Clairvaux.

Biskop. Skytshelgen for bispedømmet Hildesheim og for guldsmedene. Bispeklædt, med kors.

O. 960-1022. Alsidigt begavet og uddannet, grundlagde munkekloster og kunstskolen i Hildesheim.

Nonneklædt. Ofte med pen og bog.

1303-1373, Sveriges nationalhelgen, grundlægger af Birgittinerordenen. Hendes ”himmelske åbenbaringer” fik stor betydning for passionsikonografien.

Se Budolfus.

Brigida

”Guds moder af Irland”. Abbedisseklædt,

(452-523) Kendt for meget jordnære mirakler. Grundlagde et nonnekloster i Kildare.

Benediktinermunk, engelsk helgen.

Ikke afbildet i det danske materiale. At mindst syv danske kirker, bl.a. Aalborg Domkirke, er indviet til ham, vidner om tidlig engelsk indflydelse.

Harniskklædt med sværd.

Led martyrdøden for sværd under Diokletian.

Abbedisse og ordensstifter.

Monstrans.

1193-1243, kvindeligt sidestykke til Frans af Assisi, grundlagde nonneordenen Clarisserne.

Biskop eller pave med anker.

Omvendt fra jødedommen af S. Peter, blev biskop, senere pave i Rom (92-101). Led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker om halsen. De søfarendes skytshelgen, i 1200-tallet afløst af S. Nicolaus.

Cosmas og Damian

Læger og martyrer. Verdsligt klædte mænd. Salvekrukke og uringlas.

Se under Nødhjælpere.

Nøgen, bortset fra underbukser. Bundet til T-kors.

Den ”gode”, bodfærdige røver, korsfæstet på Jesu højre side.

Dominicus

Spansk ordensstifter. Ordensdragt, liljegren, stjerne over helgenglorien.

(O. 1170-1221), stiftede 1215 sin tiggermunkeorden, der skal udbrede den katolske tro gennem prædiken.

Se under Nødhjælpere.

Eligius

Smedenes skytshelgen. Hesteben, hammer og ambolt.

Klædt som en gift kvinde.

Johannes Døbers moder, slægtning til Jomfru Maria.

af Thüringen

Helgeninde. Kronet prinsesse eller franciskansk nonne med reb med knuder om livet. Kirkemodel, kurv (med roser), bakke med brød eller fisk, tigger ved fødderne.

1207-1231, datter af kongen af Ungarn. Ligesom om Dorothea berettes om et rosenunder.

Se under Nødhjælpere.

Erik den Hellige

Svensk konge og martyr. Krone og scepter.

Sveriges nationalhelgen, † o. 1160, men aldrig kanoniseret. Valgt til konge af landets stormænd i Uppsala. Havde tre mål: bygge kirker, styre retfærdigt, bekæmpe rigets og troens fjender. Kristnede finnerne. Dræbt i slag mod den danske kongesøn Magnus.

Eulalia

Pave 236-250. Led martyrdøden ved halshugning under kejser Decius kristenforfølgelser. Ofte fremstillet sammen med S. Sebastian, med hvem han deler helgendag (20. januar).

Felicitas

Ordensklædt, stigmatiseret.

1182-1226, stifter af franciskanerordenen.

Engel.

Ærkeengel. Bebuder Johannes Døbers fødsel for Zakarias, bebuder Maria, at hun skal føde Jesus, giver Josef det glædelige budskab, bebuder frelserens fødsel for hyrderne.

Genovefa (Geneviève)

Paris’ skytshelgen. Krone og kerte

O. 422-512, jomfruviet af Paris’ biskop; levede hele sit liv i bøn, afkald og næstekærlighed.

Se Jørgen

Abbedisseklædt. Kirkebygning.

626-659, klosterjomfru. Hjælper på rejser, også den sidste. Mange vejkapeller for hende.

Nøgen, bortset fra underbukser. Bundet til T-kors.

Den ”onde”, ubodfærdige røver, korsfæstet på Jesu venstre side.

Godehard, S. Gotthard af Hildesheim

Abbed med kirkemodel.

961-1038, påkaldtes mod gigt.

Se under Kirkelærere.

Hadrian (Adrian) af Nikomedia

Hedensk romersk officer.

† O. 304. Gift med Natalia. Erklærede sig som kristen efter at have overværet, hvordan 23 kristne blev pisket under kejser Diokletians forfølgelser. Led martyrdøden ved radbrækning og bål.

Helena

Kejserinde.

†329, mor til Konstantin den Store. Fandt Kristi kors i Jerusalem.

Hellige familie, Den, (tysk: Heilige Sippe)

Se Kongernes Tilbedelse.

Se under Kirkelærere.

Hovedjomfruer, De fire (latin: quatuor virgines capitales)

Barbara, Dorothea, Katharina og Margaretha. De kan dog også findes i andre kombinationer, med f.eks. Ursula og Elisabeth.

Klædt som en lærd, med baret. Bog i hånden.

Jerusalems skomager, også Den evige jøde eller Ahasverus

I Korsbæringen ses han ofte som en mand, der slår Kristus.

Manden, der ikke tillod Kristus at hvile ved sit hus under Korsbæringen. Til straf skal han vandre omkring indtil Kristi genkomst.

Gammel mand.

Annas ægtemand, præst.

Klædt i kamelhårskappe eller kamelskind. Lam på bog.

Ørkenprædikant, forløber for Jesus, henrettet af kong Herodes. Sammen med Jomfru Maria forbeder på dommedag.

Oftest en gammel mand.

Marias trolovede/ægtemand.

Jøde.

Medlem af det jødiske råd, hemmeligt discipel af Jesus. Skænkede en grav til Jesu begravelse.

Pilgrimsklædt, i samme dragt som Jakob den Ældre.

600-tallet. Kongesøn fra Bretagne, levede som præst og eneboer, oplevede mirakler med alterkalken og brødet.

Juliana

Justus

Alternativt navn på en af Maria Kleofas’ sønner.

Se under Nødhjælpere.

Karl den Store

Den første tysk-romerske kejser.

(742/747-814). Kejserkronet i Peterskirken i Rom juledag 800. Virkede for rigets økonomiske og åndelige udvikling. Saligkåret.

Se Kongernes Tilbedelse.

Se under Nødhjælpere.

F. o. 1340, trådte som 15-årig ind i dominikanerordenen. Ekstatiske oplevelser af Kristi tornekrone og sårmærker.

Kilian

Irsk-skotsk bispehelgen.

Kjeld

Klædt som præst eller augustinerkannik med birette og kalk i hånden.

Født på Randerskanten, fik boglig uddannelse og knyttedes til Viborg Domkirke. Mange mirakler forbindes med ham, gavmildhed var hans største glæde. Død 1150, skrinlagt 11. juli 1189.

Kleofas

Knud den Hellige

Konge og martyr. Med scepter og rigsæble.

Dansk konge 1080-1086, helgenkåret 1101. Fandt martyrdøden i S. Albani Kirke i Odense, hvor hans helgenskrin endnu findes. I den senere middelalder kan man ofte ikke skelne mellem S. Knud hertug og S. Knud konge.

Knud Lavard

Hertug og martyr. Sikre afbildninger findes kun i kalkmalerier, her er han barhovedet, iklædt fodsid klædning, med sværd og hertugfane.

Fader til Valdemar den Store, som kongsemne myrdet i Haraldsted 7. januar 1131. Skytshelgen for de danske Østersøkøbmænd. I den senere middelalder kan man ofte ikke skelne mellem S. Knud hertug og S. Knud konge.

De hellige tre Konger, der tilbeder Jesusbarnet i stalden i Betlehem. Kongeligt klædte, frembærer kostbare gaver.

Konrad af Konstanz

Bispehelgen. Klædt som biskop med pluviale, med kalk.

(O. 900-975), kendetegnet ved mildhed mod de fattige og dyb fromhed.

Se under Nødhjælpere.

Se under Nødhjælpere.

Se under Nødhjælpere.

Peger på sine blinde øjne. Lanse.

Stak lansen i Jesu side, en dråbe af Jesu blod ramte hans blinde øjne og gengav ham synet.

Tiara, bispestav og sværd.

(253-254), så godt som intet kendes om hans liv, ifølge en sen tradition halshugget under kejser Valerians kristenforfølgelser. Hans hjerneskal blev hentet til Roskilde af to kanniker, legenden vil vide, at den frelste dem fra skibbrud.

Lukas

Okse, male- eller skriveværktøj.

Paulus’ medarbejder, forfatter til Lukasevangeliet. Læge og maler; efter traditionen maler han det første billede af Maria med Barnet. Muligvis blandt apostle: En uidentificeret apostel, der som regel er gengivet uden skæg, i verdslig dragt og somme tider med sko samt med skrivetøj i bæltet, kan muligvis være en gengivelse af Lukas; dog er der i materialet intet endeligt bevis herpå. Ifølge Braun (1943, sp. 480-484), kan Lukas i senmiddelalderen være gengivet med både skrivetøj og evangelistsymbol, uden skæg og i verdslig dragt.

Magnus

Pave. Hest og strigle.

Se under Nødhjælpere.

Oftest med Jesusbarnet på armen. Ofte jomfru- eller himmelkronet. Som Apokalyptisk Madonna står hun i en mandorla og træder på måneseglen.

Jomfru, moder til Jesus. Efter sin død krones hun til himmeldronning af Gudfader og Søn. Mariakulten var uden sammenligning den største i senmiddelalderen.

Maria Kleofas

Legendarisk halvsøster til Jomfru Maria.

Ofte modeklædt, omfavner Jesu kors. Salvekrukke.

Identificeres med synderinden, der salvede Jesus før hans død. Apostlenes apostel, hun bragte dem bud om Jesu opstandelse.

Maria Salome

Legendarisk halvsøster til Jomfru Maria

Datter af Annas tredje ægteskab med Salomas. Gift med Zebedæus, mor til Johannes og Jakob den Ældre.

"Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, samt Salome" (Mark.15,40). 

I legenden kaldes nr. 2 Maria Kleophas og nr. 3 Maria Salome, ligesom den lader disse to være halvsøstre til Jomfru Maria. Optræder hyppigt som gruppe under Jesu kors i den Figurrige Golgatascene.

Martin

Mauritius

Anfører for en kristen legion på 6.666 mand fra Theben i Egypten, der næsten alle på Kejser Diocletians bud led martyrdøden, fordi de ikke ville ofre til de hedenske guder. Alle martyrerne fremstilles med negroide træk.

Memelia

Bevinget dragedræber.

Ærkeengel, himmelsk stridsfører i kampen mod det onde. Vejer sjælene på Dommedag.

Monika

Søgte tidligt, men forgæves, at omvende Augustin til kristendommen. Efter hans dåb førte de samtaler om det evige liv.

Bispeklædt. Tigger ved foden.

†397, egl. Martin, biskop i Tours. Som soldat skar han sin kappe igennem med sit sværd og delte den med en tigger.

Natalia

Helgeninde.

† o. 311, gravlagt blandt martyrer. Gift med Hadrian, som hun hjalp og støttede under hans martyrium; hun gemte hans ene hånd som relikvie.

Se under Nødhjælpere.

Fornem jøde.

Farisæer, kom til Jesus om natten for at blive belært af ham. Bragte salver til Jesu begravelse.

Bispeklædt.

Søn af en cumbrisk høvding. Som nyomvendt kristen drog han til Rom, hvor han i 394 blev bispeviet. Oprettede sit bispesæde i Whithorn, hvorfra han missionerede blandt skotter og walisere. Skotske købmænds skytshelgen.

Ocla

Konge og martyr. Kongeklædt. Langskaftet økse, træder på en kronet drage.

Født o. 984, døbt under et vikingetogt til Rouen, dræbt i slaget ved Stiklestad 1030. Kristnede Norge.

Olivarius

Ottilia

Abbedisse. To øjne på et fad eller en tallerken.

Blindfødt datter af en alsassisk hertug, der ønskede at ombringe hende; hendes mor fik hende dog klostergivet. Ved dåben fik hun sit syn. Grundlagde to klostre.

Petrus Martyr

Bispehelgen. Møllesten.

Pesthelgen. I pilgrimsdragt med pestsår på det ene ben. Ofte med en lille hund.

Dyrkelsen af S. Rochus kendes først sent i 1400-tallet. Skal være født i Lombardiet, havde et rødt korsmærke på brystet. På pilgrimsvandring helbredte han pestsyge med korsets tegn. Som selv pestsyg og alene i en skov kom en hund med mad til ham. Død i fangenskab, ukendt og elendig.

Datter af Herodias.

Sebastian

Oftest afbildet nøgen, bundet til en pæl og gennemboret af pile.

Officer i den romerske hær under kejser Diocletians (284-305) kristenforfølgelser. Hjalp og støttede sine kristne trosfæller. Skulle som straf henrettes med pileskud, hvad han dog overlevede. Siden pisket til døde. Pesthelgen før S. Rochus.

Biskop og martyr.

Bispeklædt, siddende på sin mors arm.

Siliacus

Latinisering af Seljemand.

Led (martyr)døden sammen med S. Sunniva.

Stefan, Stefanus, Steffen           

Diakonklædt, med sten

.

Kristenhedens første martyr. Apostlenes Gerninger kap. 6-8 fortæller, at han virkede som diakon i den første kristne menighed. Jøderne lod ham stene, blandt bødlerne var Paulus. Legenden om ham som Steffen Stalddreng hos konge Herodes opstod i 1100-tallet, se f.eks. alterbordsforside fra Løgumkloster, RI.09.11.02.

Isopstængel med svamp. Spand med eddike.

Rakte svampen med eddike op til den tørstende Kristus på korset. Hans handling kan ses både som forhånende og som medmenneskelig.

irsk/nordisk martyrjomfru. Klippestykke.

Kristen irsk kongedatter, flygter 996 fra sin hedenske vikingebejler. På øen Selje i Bergensfjord bliver de indhentet, men et stenskred lukker den hule, hvor hun og Seljemændene har gemt sig.

Thekla

Omvendt til Kristus og kyskhed af Paulus, fulgte ham siden.

Også navn på en abbedisse fra England, o. 790.

Thomas af Canterbury

1118-1173, engelsk biskop og martyr. Hans skrin i Canterbury Cathedral, hvor han blev myrdet på kongens foranledning, var et af middelalderens vigtigste pilgrimsmål.

Thomas Aquinas

O. 1225-1274, italiensk filosof og teolog, dominikaner.

Thøger

Tysk missionær i Norge og Danmark i 1000-tallet, byggede den første sognekirke i Vestervig. Værnehelgen for Børglum Stift og for Hygum, Vredsted kirker.

Jomfruklædt. Pile.

Sagnfigur, kongedatter fra Bretagne. På pilgrimsrejse blev hun i Køln, sammen med 11.000 jomfruer, dræbt af hunnerkongen Attila.

Svededug med Kristi ansigtstræk.

Opdigtet helgen, navnet betyder ”det sande billede” (latin: vera icon). Under korsbæringen langfredag tørrede hun Kristi svedige ansigt med et klæde, og hans portræt aftegnede sig på det.

Vilhelm

Bog og brændende fakkel.

†1203. Augustinermunk, kaldt til Danmark af biskop Absalon, grundlagde Æbelholt kloster, der havde betydelig hospitalsvirksomhed.

Villehad, Willehad, Villads, Vilsadi(?)

Biskop.

†789, missionerede blandt friserne og sakserne. Biskop i Bremen.

Vincent Ferrier

Dominikanermunk.

F. o. 1350 i Valencia, betydelig bodsprædikant.

Vincent fra Valencia (eller Saragossa)

Diakon. Møllesten, rist eller ildrager.

Født i Saragossa i Aragonien, diakon, martyr under kejser Diocletians kristenforfølgelser 287. Som Laurentius brændt over en rist. Liget blev sænket i havet med en møllesten, men genfandtes på bredden af en from enke, der begravede det.

Zebedæus

Maria Salomes ægtemand. Se Hellige familie, Den. 

3. Kirke-lærere

Bispeklædt.

339-397, kirkelærer, biskop i Milano, kendt som prædikant og sjælesørger. Indførte ”den ambrosianske sang” i gudstjenesten.

Bispeklædt. Pilgennemboret hjerte.

354-430, kirkelærer, biskop i Hippo, indflydelsesrig teolog.

Augustinerordenen opkaldt efter ham.

Paveklædt med pontifikalkors.

O. 540-604, kirkelærer, pave. Gav messen sin faste form.

Kardinalklædt. Løve.

O. 345-420, kirkelærer. Oversatte Bibelen til latin, ”Vulgata“.

Som eneboer trak han en torn ud af en løves pote.

14 eller 15 i tallet i vekslende sammensætning.

Biskop med bor.

Ordensklædt med akaciegren.

Romersk officer (100-tallet), der omvendte sig til kristendommen. Led sammen med 10.000 mand martyrdøden på Ararats bjerg ved korsfæstelse eller ved at blive gennemstukket. Påkaldt mod svær dødskamp.

Jomfru. Tårn med (tre) vinduer med alterkalk og oblat.

Jomfru og martyr, en af ”De fire store Jomfruer”. Hendes hedenske far holdt hende indespærret i et tårn, hun flygtede, men blev pågrebet og henrettet af faderen, der efterfølgende ramtes af et lyn. Påkaldtes mod pludselig død. Skyts­helgen for alle, der har med ild og eksplosion at gøre.

Bispeklædt. Ofte med tændt kerte.

Biskop i Kappadokien, led martyrdøden 316. Påkaldtes mod halssmerter.

Svensk helgen, nødhjælper. Ung, skægløs mand. Økse, fisk.

1000-tallet. Dræbt med økse, mens han fiskede. I Sverige og tilsyneladende også to steder i Danmark synes han at have fortrængt Pantaleon, der har samme helgendag, 28/7.

Diakonklædt. Ved hans fødder en kvinde eller en lænket dæmon.

Diakon og martyr. Uddrev en dæmon af kejser Diokletians datter, blev derfor skånet under forfølgelserne, men halshuggedes siden. Påkaldtes mod sindlidelse.

Bispeklædt. Bærer sit afhuggede hoved eller hovedskal.

Den første biskop i Paris, led martyrdøden o. 280. Han bar sin afhuggede hovedskal til og blev begravet i Saint-Denis kirken. Påkaldtes mod hovedpine.

Jomfruklædt.

Jomfru og martyr, en af ”De fire store Jomfruer”, †304. En sen legende fortæller om et under med æbler og roser. Alle, der påkaldte hende, skulle blive bønhørt.

Bispeklædt.

Kalk, smedeværktøj, hesteben.

O. 588 – 660. Uddannet guldsmed i Limoges, øvede barmhjertighedsgerninger og stiftede et kloster for sine indtægter. Siden biskop i Noyon. Skytshelgen for guldsmedene i København og Odense, for smedene i København og Ribe.

Kronet prinsesse eller franciskansk nonne med reb med knuder om livet. Kirkemodel, kurv (med roser), bakke med brød eller fisk, tigger ved fødderne.

1207-1231, datter af kongen af Ungarn. Ligesom om Dorothea berettes om et rosenunder.

Bispeklædt. Står i en gryde eller holder en vinde med tarme.

Biskop i Antiokia, led martyrdøden under Diokletian år 303 i Formia i Italien. Til hans pinsler hører kogning i olie. Martyrdøden, hvor hans tarme trækkes ud ved hjælp af en vinde, kendes kun fra billedkunsten. Påkaldtes mod mavesmerter.

Ridderklædt, med sværd.

Hed oprindeligt Placidus og var jæger og hærfører hos kejser Trajan (98-117). Pauluslignende omvendelse, da Kristus viste sig for ham under en jagt; blev døbt sammen med kone og sønner og antog navnet Eustachius. Efter mange omskiftelser led han martyrdøden ved at blive brændt.

Jæger. Hjort.

665-727. Første biskop i Liège 722. Forveksles af og til med Eustachius som jægernes skytshelgen.

Harniskklædt yngling. Dragedræber.

Romersk officer i Kappadokien, led martyrdøden år 303. Frelste en orientalsk prinsesse fra en drage. Ridderskabets helgen, påkaldtes mod spedalskhed. Spedalskhedshospitalerne kaldtes fra 1300-tallet Skt. Jørgensgårde.

Jomfruklædt. Kan træde på en kongelig figur. Sværd, søndret marterhjul.

Jomfru og martyr, en af ”De fire store Jomfruer”, kongedatter på Cypern. Omvendte 50 lærde mænd til kristendommen, afslog at blive kejserens hustru. Henrettet med sværd efter at det knivbesatte marterhjul på underfuld vis var sprunget i stykker.

Bærer Jesusbarnet på skulderen.

Egl. Christoforus, ”Kristusbærer”. Sagnskikkelse, han bar Kristusbarnet, og dermed al verdens synd, over en flod. Påkaldtes mod død uden skriftemål.

Diakonklædt. Rist.

Diakon ved pavestolen i 200-tallet, værnede kirken mod forfølgelser, hævdede at kirkens skat var de fattige. Fandt martyrdøden på en rist over åben ild. Værnehelgen for domkirken i Lund, Danmarks ærkebispesæde.

Abbedklædt. Lænke.

Af frankisk adelsfamilie, †o. 570 som abbed i det kloster, han havde grundlagt. Løste fanger af deres lænker. Påkaldt som nødhjælper for heste.

Magnus af Füssen

Bispeklædt, med monstrans.

Kronet jomfru.          Drage, korsstav.

Jomfru og martyr, en af ”De fire store Jomfruer”, datter af en hedensk ypperstepræst, døbt hos sin kristne amme. Afslog en hedensk bejler. I fængslet bortjog hun en drage med korsets tegn, døde martyrdøden for sværdet. Påkaldtes af kvinder i barnsnød.

Bispeklædt. Andre stavemåder: Nicolai, Nikolaj.

Biskop i Myra i 200- eller 500-tallet. Giver gaver (julemanden), frelser nødstedte søfolk.

Norbert af Magdeburg

Bispeklædt. Kalk eller monstrans.

1085-1136. Adelig af fødsel, stiftsherre i Xanten, stiftede 1120 præmonstranserordenen.

Hænderne naglet til hovedet.

Orientalsk martyr, halshugget under Maximilian år 305. Lægemissionær blandt de fattige. Påkaldtes mod hoved- og mavesmerter.

Diakon.

Ofte blot en bog,

ellers rist eller ildrager.

*Saragossa i Aragonien, martyr under kejser Diocletians kristenforfølgelser 304. Som Laurentius brændt over en rist. Kan optræde som nødhjælper.

Kalk/lampe.

Sagnfigur, søn af en rig hedning, der søgte at dræbe ham, men ingen pinsler kunne ramme ham, og han døde under bøn, mens en engel vågede over ham. Påkaldtes mod epilepsi.

Abbedklædt. Ved fødderne ligger en hind.

Fra 600-tallet, født i Athen. Slog sig ned som eremit i Provence, diede en hind. Døde som abbed i et benediktinerkloster. Påkaldtes bl.a. af ammende mødre.